NYHEDER OG PRESSE

Udtalelse fra Naturrådet om

Naturrådet afholdt en konference d.15/01//1999 om ovennævnte emne og ønsker på denne baggrund at fremføre følgende synspunkter om EU’s forestående landbrugsreform (Agenda 2000) :

Baggrund

Frem til 1992 var målsætningerne i EU’s landbrugspolitik primært at sikre fødevareforsynin-gerne, fremme produktionen og sikre indtægtsgrundlaget for landmændene. Dette mål blev først og fremmest søgt opnået gennem prisstøtte til landbrugets produkter. Politikken førte til en kraf-tig stigning af landbrugsproduktionen i medlemsstaterne - så kraftig at markedet blev mættet og overskudslagre hobede sig op. Samtidig understøttede politikken en intensivering og industri-alisering af landbruget, som førte til en række problemer for natur, miljø, dyrevelfærd og føde-varekvalitet.

I 1992 blev der med den såkaldte MacSharry reform påbegyndt en omlægning af EU’s land-brugspolitik. Reformen havde to hovedelementer: 1) En nedsættelse af prisstøtten til fordel for en mere direkte støtte (arealstøtte eller husdyrpræmier) 2) Særlige støtteordninger til miljøven-lige produktionsmetoder.

Hovedelementet i reformen var dog punkt 1, idet de særlige støtteordninger udgjorde mindre end 5% af det samlede landbrugsbudget.

Reformen fra 1992 har delvist løst en række af de økonomiske ubalancer i forhold til landbrugs-produktionen. Kombinationen af en mere aktiv natur og miljøpolitik samt den begyndende inte-gration af natur og miljøhensyn i landbrugspolitikken har endvidere givet en række positive re-sultater på denne front.

Som det imidlertid fremgik af Naturrådets konference d. 15/01/1999, er der fortsat store proble-mer for natur og miljø i relation til den eksisterende landbrugsproduktion:

Landbruget forvalter omkring 62% af Danmarks areal, og dette sker for en meget stor del i form af intensiv afgrødeproduktion og store koncentrerede dyrehold. I løbet af det sidste århundrede er der sket en omfattende regulering af det hydrologiske kredsløb, og som følge af dræning og regu-lering af vandløb og vandløbsnære arealer er våde naturtyper, med alle de økologiske funktioner disse repræsentere, gået kraftigt tilbage. Også andre naturtyper som heder og klitter er gået til-bage, ligesom en lang række små-biotoper der førhen lå spredt rundt i landskabet, er forsvundet. Overgangen til en mere intensiv kød og mælkeproduktion har endvidere betydet, at en række halvkulturarealer som ekstensive græsarealer udenfor omdriften, er blevet reduceret. Denne intensive arealudnyttelse er gået hånd i hånd med en øget mekanisering af landbruget og et stort forbrug af hjælpestoffer i form af handelsgødning og pesticider. Dette har foruden de afledede forureningsproblemer også ført til forringede konkurrencevilkår for en række vilde planter og dyr.

Til trods for at udviklingen i de seneste år til en vis grad er vendt på en række af de ovennævnte forhold, er der ifølge Naturrådet’s opfattelse fortsat store udfordringer, såfremt visionen om en bæredygtig udvikling skal indfries. Det er Rådets opfattelse at den forestående reform af EU’s landbrugspolitik bør have som et centralt mål at forstærke de seneste års positive men fortsat utilstrækkelige resultater.

Agenda 2000

Reformen - der går under betegnelsen "Agenda 2000" - har følgende hovedelementer:

• Fortsat nedsættelse af prisstøtten til fordel for øget direkte støtte.
• Kobling af indkomststøtten til overholdelse af natur- og miljøbestemmelser ("cross compliance").
• Et mere integreret støtteprogram for landdistrikterne og
• En decentralisering af en række støtteudbetalinger til medlemslandene med mulighed for, at de kan forvalte disse ud fra lokale behov ("nationale konvolutter").

Naturrådet finder, at "Agenda 2000"-reformen indeholder en række positive signaler i forhold til natur og miljø:

1. Den yderligere overgang til en produktionsuafhængig støtte vurderes at være en fordel, idet den mindsker incitamentet til intensiv produktion med stort input af kemiske indsatsfaktorer (handelsgødning og pesticider).
2. Muligheden for at gøre støtten afhængig af opfyldelse af en række miljø- og naturkrav ("cross compliance") er en vigtig nyskabelse.
3. Den stærkere satsning på en samlet landdistriktspolitik, herunder øget støtte til miljøvenlige produktionsformer, er ligeledes positiv.
4. Da der er meget forskellige naturbetingelser for landbrugsproduktionen i de forskellige lande og regioner, er en decentraliseret forvaltning af støtteudbetalingerne fornuftig.

Hvorvidt disse positive signaler reelt fører til en forbedret praksis afhænger imidlertid af den konkrete udmøntning af reformen. Naturrådet finder, at den nuværende konkrete forordningstekst er for slap og uklar på en række afgørende områder:

1. Princippet om "cross-compliance" er for vagt formuleret og endvidere lagt op som en frivillig ordning, som de enkelte lande selv kan udforme. Naturrådet finder at det bør være en obligatorisk ordning og at dens indhold bør konkretiseres. Princippet om "cross-compliance" bør således dels omfatte EU-lovgivning som f.eks. nitrat- og habitatdirektiverne, dels omfatte supplerende national lovgivning. De enkelte lande bør således forpligtes på at lave en plan for implemente-ring af "cross-compliance" som skal godkendes af Kommissionen. I Danmark kunne en sådan plan omfatte f.eks. Vandmiljøplanen, Pesticidhandlingsplanen, Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelse af §3-områder, bestemmelserne om dyrkningsfrie bræmmer mv.
2. Landdistrikt-politikken er for diffus og bør gøres mere målrettet mod sikring af miljøfølsom-me områder og særlige natur- og kulturinteresser i det åbne land. Budgettet bør øges markant, og der bør fortsat være minimum 50% finansiering fra EU. Da sikring af naturinteresser i det åbne land kræver en langsigtet og stabil planlægning, bør landdistrikt-politikken forankres i en langsigtet regional planlægning i stedet for at bære præg af mere kortvarige og varierende støttemu-ligheder. Naturrådet finder endvidere at landdistrikt-politikken bør bruges til at skabe synergi mellem miljø- og naturinteresser i det åbne land og lokale produktions- og beskæftigelsesmu-ligheder. Danmark har hidtil været blandt de EU-lande, som har haft den laveste tilslutning til de miljøvenlige landbrugsordninger. Således er kun 3-4% af landbrugsarealet i Danmark dækket af miljøvenlige driftsaftaler mod 80% i Østrig og 15% for hele EU. Naturrådet finder at Danmark bør øge sin deltagelse i disse ordninger markant.

Alt i alt finder Naturrådet, at "Agenda 2000" indeholder en række positive elementer i relation til natur og miljø, elementer der dog bør gøres både mere konkrete og mere ambitiøse, såfremt det for alvor skal føre til forbedringer for den virkelige natur og det virkelige miljø.

Samtidig er det vigtigt, at gøre sig klart, at "Agenda 2000", udover dens virkninger på kort sigt, har et mere langsigtet perspektiv, der indebærer optagelse af nye central- og østeuropæiske med-lemslande samt nye forhandlinger i WTO om en åbning af landbrugsmarkederne mod verdens-markedet. Disse langsigtede perspektiver kan få afgørende betydning også for natur- og miljø i Danmark, og det er vigtigt, at der også føres en debat herom.